
Når du nyder en latte på Café Gaya, er det ikke kun din smagssans, der får en god oplevelse, det gør også naturen. Du tager en aktiv del i at forvandle et stykke tidligere industrilandskab i Nordjylland til en levende og naturnær skov.
Vi har nemlig via Pondi ApS indgået et samarbejde med Eco Tree, som planter og passer træer i bæredygtigt forvaltede skove. For hver latte vi sælger, donerer vi 2 kroner til at plante træer i Den Gamle Grus-skov i Nysum. Området var indtil for nylig en grusgrav, men nu står den foran en grøn genfødsel.
Hvem er EcoTree?
EcoTree gør det muligt for både virksomheder og private at tage konkrete skridt for naturen. Siden 2014 har de plantet og forvaltet over 1,8 millioner træer og gennemført mere end 500 projekter, der fremmer biodiversitet, fra vådområder og damme til bikuber og tørveområder. Virksomheden åbnede sine danske kontorer i 2019, hvor de siden har arbejdet med at forvalte skove og fremme biodiversiteten i Danmark. EcoTree bygger på principperne ærlighed, velvilje, ydmyghed og høje standarder og gør det muligt for alle at bidrage til grøn omstilling, samtidig med at skovene forvaltes professionelt og gennemsigtigt.
Fra grus til grønne trætoppe
Den Gamle Grus-skov dækker 31 hektar og ligger i et let kuperet landskab ca. 30 km syd for Aalborg. Her har maskiner engang hentet grus og sand, men nu er jorden klar til noget helt nyt liv. De gamle juletræer, der allerede står på grunden, får lov at blive, så de kan give læ og skabe skovklima for de nye træer.
I foråret 2025 blev den første halvdel af skoven plantet, et område på cirka 14 hektar, hvor over 15 forskellige træarter skal bringe naturen tilbage til lokalområdet. Blandt træsorterne finder ud blandt andet vintereg, bøg, douglasgran, lind og birk. Det brede udvalg af arter skal gøre skoven robust over for klimaændringer og samtidig tiltrække et rigt dyre- og planteliv. To små søer og et vandløb på grunden vil blive bevaret og forbedret, så de bliver sikre levesteder for insekter, fugle og andre dyr.
Skov for både naturen og mennesker
Når skoven vokser til, vil den ikke kun binde CO₂ og skabe mere biodiversitet, den vil også være åben for besøgende fra april til september. Her vil man på et tidspunkt gå på opdagelse i et landskab, hvor naturen får lov at være vild, og hvor hvert træ er plantet med omtanke for fremtiden. I første omgang skal der plantes flere træer og de nuværende får lov til at gro.
En latte ad gangen
Det kræver ikke en stor indsats at være med til at gøre en forskel. Hos os starter det med noget så enkelt som en kop kaffe. Når du bestiller en latte, samler vi 2 kroner og veksler dem til et træ, hver gang der er nok. Det er et lille bidrag, der sammen med mange andre bliver til tusindvis af nye træer.
Så kom forbi, nyd din kaffe, og vær med til at lade skoven gro.
Café Gaya
N. J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus
Åbningstider:
Man-lør: 9-21
Søn: Lukket
Kontakt
munna@cafegaya.dk
+45 40 22 45 20