Økologi er en holistisk tankegang, der omhandler forholdet mellem levende væsner og organismer og deres miljø. Hvis dette forhold skal være bæredygtigt, er vi nødt til at overveje den måde, vi tilgår og behandler naturen og miljøet omkring os – og dette prøver vi at efterleve i Café Gaya på flere måder.
I vores gårdhave har vi plantet markblomster, så vi kan tiltrække bier, sommerfugle og andet småkravl og hjælpe til at sprede biodiversitet i byen.
Vores grøntsager er økologiske, og vi får dem fra forhandlere, der kun sælger sæsonbaseret. Det at spise sæsonbaseret betyder, at planterne ikke behøves at blive tilført næringsstoffer, da de gror på det tidspunkt hvor de har de allerbedste vækstbetingelser. Samtidig er det også når grøntsagen er i sæson, at den er allermest smagfuld.
Interiøret i Café Gaya er skabt af genbrugsmaterialer eller købt i genbrug. Vi forsøger på den måde at forlænge deres levetid, frem for at bidrage til en brug-og-smid-væk-kultur.
Vi lærer hele tiden nyt og udvikler os i samspil med omgivelserne. Vi håber, at vi kan være med til at inspirere til en mere bæredygtig livsstil, ligesom vi håber på at blive inspireret af vores gæster og omgivelser.
Café Gaya
N. J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus
Åbningstider:
Man-lør: 9-21
Søn: Lukket
Aftenåbent på udvalgte lørdage i forbindelse med events.
Kontakt munna@cafegaya.dk