Dato: 20.01.2024
Visible mending workshop og brunch
Lær at reparere dit tøj på æstetiske måder og nyd en dejlig brunch!
Vil du lære at redde dit yndlingstøj fra skraldespanden og samtidig skabe unikke kunstværker? Vores Visible Mending workshop kombinerer bæredygtighed, kreativitet og en lækker brunchoplevelse
Hvad handler workshoppen om?
Visible Mending er en smuk kunstform, der giver dig mulighed for at forvandle slidte og beskadigede tøjstykker til unikke kunstværker. I løbet af denne workshop vil du lære forskellige teknikker inden for visible mending og opdage, hvordan du kan reparere og/eller fornye dit tøj på en kreativ og miljøvenlig måde.
Hvad kan du forvente?
– Lær de grundlæggende teknikker: Vores erfarne instruktører vil guide dig gennem de grundlæggende teknikker inden for visible mending. Du vil opdage, hvordan du kan bruge tråd, nål og fantasi til at reparere huller, slid og skader på dit tøj – eller bare forny dit tøj.
– Skab unikke kunstværker: Ved at tilføje farver, mønstre og teksturer til dine reparationer, vil du forvandle dine tøjstykker til ægte kunstværker. Hver reparation bliver en fortælling i sig selv.
– Bæredygtighed og omtanke: Vi lægger vægt på at passe på vores tøj og vores planet. Visible mending er en måde at reducere affaldet og forlænge levetiden på dit tøj.
– Del en brunch: Før du arbejder på dine projekter, vil du nyde en velsmagende brunch, hvor du kan dele idéer og få svar på tekniske spørgsmål med underviserne.
Hvem kan deltage?
Alle, uanset erfaring, er velkomne til at deltage i denne workshop. Fra begyndere til erfarne sy-entusiaster, vil du finde glæde ved at udforske den kreative verden af visible mending.
Så lad os sammen give dit tøj nyt liv og redde det fra skraldespanden. Medbring tøj du ønsker skal repareres eller fornyes eller tilkøb vores mulepose-kit, hvor du får redskaberne til at lave en smuk mulepose til eks. strikkeprojekter.
Tilmeld dig vores Visible Mending og Brunch workshop i dag og bliv en del af den bæredygtige modebevægelse.
Kom og lad os sammen gøre en forskel for vores tøj og vores planet!
DELTAGELSE OG MEDLEMSKAB:
Du optages som medlem i foreningen “Livet er en højskole”, når du deltager i et kursus. Medlemskabet er inkluderet i kursusprisen, og gælder 1 år. Ønsker du at opsige dit medlemskab, er der ikke nogen omkostninger eller bindingsperiode.
2 måneder inden udløb af dit medlemskab vil du modtage en mail, hvor du aktivt skal tage stilling til, om medlemskabet skal fornyes.
I forbindelse med kursustilmelding beder vi om dit navn, adresse, fødselsdato, og telefonnummer. Informationerne opbevares og anvendes til legale formål herunder udbetaling af tilskud til børn, unge og seniorer.
Du har mulighed for at anmode om at deltage på et kursus uden at blive optaget som medlem. Der vil fra kursus til kursus være et mindre tillæg i prisen, såfremt du ønsker at deltage uden medlemskab.
MEDLEMSFORDELE:
Adgang til højskolens kurser, 10 % rabat i Café Gaya (som du finder i Fjordsgade forenings- og fritidshus, hvor mange af kurserne afvikles), højskole pris til dig og ledsager til fællesspisning den første mandag i måneden på Café Gaya, hvor vi serverer et nærende økologisk, vegetarisk måltid ved langborde samt adgang og stemmeret til den årlige generalforsamling.