Dato: 30.04.2024
Åbent workspace for kreative sjæle
Går du og sysler med håndarbejde derhjemme og længes efter inspiration, nye teknikker og metoder og et fællesskab med andre?
Så er vores kreative workspace lige noget for dig!
Den sidste tirsdag i måneden afholder Livet er en højskole åbent kreativt workspace i Café Gayas lokaler på Frederiksbjerg. Her kan du komme og arbejde med forskellige kreative discipliner og samtidig møde andre kreative sjæle.
Den kreative disciplin er denne gang ZINETEKNIK!
Lær at lave dit helt eget mini-magasin med kunstfotografen Kristina Aurora og dyk ned i den subkulturelle teknik, der blander alle slags materialer. Temaet for workshoppen er “det indre rum”, og vi opfordrer derfor til, at du medbringer egne bøger, blade og fotos, som du har lyst til at arbejde med. Der vil også være materialer tilgængelige under workshoppen. Til at begynde med vil Kristina kort introducere teknikken, hvorefter legen går igang med enkelte nedslag. Til sidst vil en fælles opsamling afrunde workshoppen, men bliv endelig siddende, hvis du ønsker at fortsætte arbejdet med dit produkt.
Om underviseren: Kristina Aurora Simonsen (1995, Aarhus, DK) er uddannet billedkunstner med fokus på kunstfotografi fra Valand akademi, Göteborg. Aurora arbejder for det meste på langsigtede projekter og bruger metaforer fra det naturlige miljø til at konstruere spekulative fortællinger, der afslører ikke-lineære sammenfiltringer mellem menneskelige og ikke-menneskelige liv. At give afkald på plads og at de-centrere mennesket i mødet med andre organismer og enheder, er en metode for hende til at udforske den mystiske og følelsesmæssige forbindelse mellem kroppen og den naturlige verden. Hun værdsætter det øjeblikkelige i sin praksis, men praktiserer også den iscenesatte ramme. Med en meget intuitiv tilgang finder hun, at den selvbiografiske udforskning er central i arbejdet. Omdrejningspunktet er den personlige tilgang og det intime udgangspunkt og udtryk, der transformerer det personlige fotografi til et politisk værk.
Praktisk:
Tid: fra 16:00-18:00
Sted: Café Gaya
Pris: Gratis
Tilmeld dig her
Eventet er lavet i samarbejde med Café Gaya, Kristina Aurora Simonsen og støttet af Nordea-fonden – Liv i det lokale
Café Gaya
N. J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus
Åbningstider:
Man-lør: 9-21
Søn: Lukket
Aftenåbent på udvalgte lørdage i forbindelse med events.
Kontakt munna@cafegaya.dk