
Dato: 28.11.2025
Det er med stor glæde, at Café Gaya inviterer til koncertaftenen Mad i Maverne.
Du kan købe en samlet billet for mad og musik til 95 kr. Find dine billetter her:
Denne aften kombinerer vi to af vores største kærligheder: lækker økologisk vegetarisk mad og stemningsfuld jazz.
Glæd dig til en aften, hvor du kan nyde en god ret fra vores køkken, mens De 4 Maver fylder rummet med levende og nærværende jazz. De fire musikere er kendt for deres legende samspil og varme energi, som passer perfekt til Gayas hyggelige rammer.
Kort sagt får du mad i maven og musik fra maven.
Om De 4 Maver:
Jazzbandet De 4 Maver er et ungt og energisk pust på den aarhusianske jazzscene. De har de seneste år gjort sig bemærket med deres levende optrædener på gader, caféer og barer rundt omkring i Aarhus, hvor de med deres karakteristiske klaver på hjul spreder god stemning og bringer jazzen helt tæt på folk.
De 4 Maver er en klassisk jazzkvartet med et repertoire, der spænder fra kendte standarder til egne kompositioner. Når man lytter til dem, mærker man den umiddelbare energi og råhed, som kun kommer efter mange timer på gaden og et ægte engagement i musikken.
Café Gaya
N. J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus
Åbningstider:
Man-lør: 9-21
Søn: Lukket
Kontakt
munna@cafegaya.dk
+45 40 22 45 20